Yngel og Rasmus Daugbjerg har blandet blod og indgået et tværkunstnerisk samarbejde. Nu udgiver de deres første fælles album Ulykkens Mønt. Samarbejdet blev skabt i 2022, da guitarduoen Yngel og forfatter Rasmus Daugbjerg blev sat sammen til festivalen Lyd + Litteratur. Emil Palme og Taus Bregnhøj-Olesen fra Yngel og Daugbjerg mødtes i et øvelokale med to guitarer og nogle ufærdige tekster. Gennem improvisation opstod et fælles udtryk: Yngels organiske lyde forlængede Daugbjergs folkeeventyrlige tekster og omvendt. En ny lyd: fortællende, dyster og øm. En ny måde at spille musik på, en ny måde at læse op og skrive. ”Yngel spiller på deres guitarer med sten,” siger Rasmus Daugbjerg. ”Det er en ret særlig lyd – som om stenene er levende. De sten fandt også vej ind i teksterne. Musikken smittede ordene.” Ulykkens Mønt er en kiste fyldt med fortællinger, lyde og sange. Om trolde, konger, måner og ulve. Om omsorg og afsky, tab og venskab. Det er et eget lille økosystem; i alle numrene vrimler det med liv, syngende sten, levende vand, håbende mennesker, talende klokker. Ulykkens Mønt udkom fredag d. 23. januar 2026 på Kaos og Stjernen i et begrænset oplag kassettebånd og digitalt.
Om kunstnerne:
Rasmus Daugbjerg (f. 1993) er uddannet fra Forfatterskolen. Han har udgivet romanerne Rygtet (2021) og Trold (2022). Han har modtaget en række legater og priser, bl.a. Kunstfondens treårige arbejdslegat, Michael Strunge-prisen og Mare Kandre-prisen. Hans bøger er oversat til flere sprog.
Yngel bevæger sig forbi de kendte traditioner til steder, de færreste har været. Længselsfulde melodier og udstrakte improvisationer danner grundlaget for deres udtryk med skrøbelig kompleksitet og melankolsk resonans. Den anmelderroste duo har i løbet af de seneste år udgivet 6 album og turnerede i Skandinavien, Sydøstasien og England.
Ulykkens Mønt udgives på Kaos og Stjernen. Kaos og Stjernen er et kassette-label med afsæt i den eksperimenterende del af musikken. Drevet med fokus på arkivmateriale, samarbejder, samt smuk og meningsgivende musik. Projektet/Labelet er drevet af Jakob Folke Ivarsson.
Yngel og Rasmus Daugbjerg har blandet blod og indgået et tværkunstnerisk samarbejde. Nu udgiver de deres første fælles album Ulykkens Mønt. Samarbejdet blev skabt i 2022, da guitarduoen Yngel og forfatter Rasmus Daugbjerg blev sat sammen til festivalen Lyd + Litteratur. Emil Palme og Taus Bregnhøj-Olesen fra Yngel og Daugbjerg mødtes i et øvelokale med to guitarer og nogle ufærdige tekster. Gennem improvisation opstod et fælles udtryk: Yngels organiske lyde forlængede Daugbjergs folkeeventyrlige tekster og omvendt. En ny lyd: fortællende, dyster og øm. En ny måde at spille musik på, en ny måde at læse op og skrive. ”Yngel spiller på deres guitarer med sten,” siger Rasmus Daugbjerg. ”Det er en ret særlig lyd – som om stenene er levende. De sten fandt også vej ind i teksterne. Musikken smittede ordene.” Ulykkens Mønt er en kiste fyldt med fortællinger, lyde og sange. Om trolde, konger, måner og ulve. Om omsorg og afsky, tab og venskab. Det er et eget lille økosystem; i alle numrene vrimler det med liv, syngende sten, levende vand, håbende mennesker, talende klokker. Ulykkens Mønt udkom fredag d. 23. januar 2026 på Kaos og Stjernen i et begrænset oplag kassettebånd og digitalt. Release på Ny Bastion på dagen kl. 19.30.
Om kunstnerne:
Rasmus Daugbjerg (f. 1993) er uddannet fra Forfatterskolen. Han har udgivet romanerne Rygtet (2021) og Trold (2022). Han har modtaget en række legater og priser, bl.a. Kunstfondens treårige arbejdslegat, Michael Strunge-prisen og Mare Kandre-prisen. Hans bøger er oversat til flere sprog. Yngel bevæger sig forbi de kendte traditioner til steder, de færreste har været. Længselsfulde melodier og udstrakte improvisationer danner grundlaget for deres udtryk med skrøbelig kompleksitet og melankolsk resonans. Den anmelderroste duo har i løbet af de seneste år udgivet 6 album og turnerede i Skandinavien, Sydøstasien og England. Ulykkens Mønt udgives på Kaos og Stjernen. Kaos og Stjernen er et kassette-label med afsæt i den eksperimenterende del af musikken. Drevet med fokus på arkivmateriale, samarbejder, samt smuk og meningsgivende musik. Projektet/Labelet er drevet af Jakob Folke Ivarsson.