Jeg gik forbi dæmonernes port ud for Kofoeds Skole
der stod en flok og drak sig ihjel. Hvis du tør - så kom med mig.”

Kofoeds Skole, som Kim Larsen og Gasolin’ synger om i sangen Langebro, lå på adressen Dronningensgade 34 i København – samme adresse, som Christianshavns Beboerhus har nu. Men i 1975 flyttede skolen, der hjælper socialt udsatte mennesker, til nye lokaler i det sydlige København – og så stod huset tomt.

Dog ikke ret længe. På Christianshavn svirrede rygterne: Der var planer om at rive den gamle bygning ned og opføre et parkeringshus på grunden! Det skulle blive løgn, syntes en gruppe lokale borgere. Og løgn blev det.

Den 14. november samme år trodsede 200 christianshavnere efterårskulden og mødtes i porten til Sofiegården lige overfor den forladte skole. Nu skulle der sættes handling bag utilfredsheden:

Året før, i 1974, havde Christianshavns Beboerforening og bydelens lokalråd sendt Københavns Kommune en protest imod nedrivningsplanerne - og et ønske om, at den tidligere Kofoeds Skole i stedet for at give plads til parkerede biler skulle bruges til beboerhus. Kravet blev fulgt op af en husstandsomdelt pjece og en underskriftsindsamling, og få måneder senere, i marts 1975, landede 800 underskrifter med krav om et selvejende, brugerdrevet beboerhus med kommunal støtte tungt på overborgmester Urban Hansens skrivebord. Dog tilsyneladende uden at gøre det store indtryk, for svaret fra overborgmesterens sekretariat var et klokkeklart nej. Det var det nej, de 200 mennesker i porten havde tænkt sig at udfordre.

Husbesættelse og blokade

Efter at have krydset den smalle Dronningensgade gennemførte aktivisterne en fredelig besættelse af den nedrivningstruede bygning. Det brugerstyrede beboerhus var en realitet! Det lykkedes hurtigt at lave en aftale med Tuborg om ølsalg, og betalingen i huset foregik uden kasseapparat: Pengene røg simpelt hen ned i en ulåst cigarkasse.

Det nye beboerhus sydede af aktivitet, politiet holdt sig i baggrunden – men sorte skyer begyndte at trække op. Kommunen, der selvsagt ikke var begejstret for at være sat uden for døren, var den store joker i spillet. I januar 1976 – små tre måneder efter husbesættelsen – købte Københavns Kommune bygningen uden at der var faste planer og aftaler om, hvad den skulle bruges til og hvordan.

Mens krav om selvstyre fra lokalområdet væltede ind, forhandlede repræsentanter for Christianshavns Beboerforening med kommunen om en varig løsning – uden at det lykkedes at lave en aftale, der gav beboerhusets brugere fuld kontrol over huset. Så da det kom frem, at kommunen havde planer om at sende håndværkere ind i bygningen for at indrette dele af huset til specialarbejderskole, gik beboerhusaktivisterne igen i aktion: Låsen til huset blev skiftet, og foran bygningen blev der etableret en blokade, der skulle forhindre kommunen i at gennemføre sine planer.

Forhandlinger og selvstyre

Efter nogle turbulente måneder med optræk til endnu en husbesættelse, intense forhandlinger med Københavns kommune og splittelse blandt aktivisterne lykkedes det omsider at nå et kompromis: Beboerhuset skulle styres af repræsentanter fra beboerhusforeningen og lokale foreninger – uden at kommunen sad med ved bordet!

Et halvt århundrede er gået siden de dramatiske uger og måneder, meget har ændret sig – men beboerhuset er her endnu! Nu som dengang syder huset af aktivitet, og det drives stadig i den ånd, der i 1975 fik lokale christianshavnere til at gå på gaden og kræve beboerhus frem for parkeringskælder:

Christianshavns Beboerhus er i dag et selvejende, offentligt støttet, uafhængigt, demokratisk ledet kulturhus og samlingssted, som er for alle. Hvor arbejdskraften leveres af en lille gruppe fastansatte og omkring 70 frivillige, og hvor de daglige beslutninger træffes i plenum af en kollektiv ledelse.

Som der står på et gammelt, frønnet bræt på Beboerhusets indgangsdør: HUSET ER DIT OG MIT! Det er bare med at bruge det.

Husdemokratiet

Mens de fleste kulturhuse i København er ejet og drevet af Københavns Kommune, skiller Christianshavn Beboerhus sig ud: Huset er 100 procent foreningsdrevet og selvejende og i høj grad baseret på frivillig arbejdskraft - helt i den ånd, der gennemsyrede lokalområdet, da huset for et halvt århundrede siden blev slumstormet og besat af lokale aktivister og udråbt til kulturhus.

Christianshavns Beboerhusforening, som har drevet huset siden 1977, har til formål at drive ”et brugerstyret kulturhus, der kan rumme bydelens beboere og gæster, samt kulturelle, kunstneriske, sociale og politiske aktiviteter, der styrker lokalområdets kulturelle mangfoldighed. Alle, der har lyst, kan støtte huset ved at melde sig ind i foreningen og blandt andet få mulighed for at stemme på den årlige generalforsamling, husets højeste myndighed, hvor de vigtige beslutninger træffes.

Beboerhusets otte ansatte udgør den daglige, kollektive ledelse, der træffer beslutninger i fællesskab på de ugentlige personalemøder – og som samarbejder med de ca. 70 frivillige aktivister, der hjælper med til afvikling af koncerter, bardrift ved større arrangementer, spisehusservering og en lang række andre aktiviteter og arrangementer.

Københavns kommune støtter aktiviteterne i Christianshavns Beboerhus økonomisk men har ingen direkte indflydelse på driften.

Medlemskab af Christianshavns Beboerhusforening koster 150 kr om året for voksne og 75 kr. pr. år for børn, studerende og pensionister. Du kan melde dig ind ved at trykke herunder.