Filmklubben i Christianshavns Beboerhus Dronningensgade 34 1420 København K inviterer hermed til gratis særvisning af dokumentarfilmen:
De hemmelige ord, en film om Thomasevangeliet
Religion/Kristendom/Thomasevangeliet 1997 53 min.
Lone Alstrup, Anne Hjort, 1997, 53 min., Speak
16.00 salen åbner.
16.30 - Velkomst ved Filmklubben i Christianshavns Beboerhus og filminstruktør Anne Hjort, mag.art. dokumentarinstruktør og psykoterapeut MPF, vil give en introduktion til filmen
Ca. 16.45 - Visning af filmen (53 min.) derefter lille pause med mulighed for kaffe etc.
Ca. 17.45 - Foredrag og efterfølgende samtale ved Cand. Theol. Marianne Aagaard Skovmand Ph.d. og forfatter til Thomasevangeliet (2018 ved forlaget Gyldendal).
Slut senest kl. 19.00
Historisk baggrund
I 1945 fandt nogle bønder i det sydlige Ægypten en krukke med 52 oldkristne håndskrifter samlet i tretten bøger. Et af håndskrifterne var et hidtil ukendt evangelium med Jesusord - Thomasevangeliet. En dansk teolog, professor Søren Giversen, blev som helt ung forsker på forunderlig vis involveret i udforskningen af dette evangelium. Var det ægte Jesusord? Mere oprindelige end Jesusordene i Det Ny Testamente?
Havde Jesus en hemmelig lære? Og hvad var indholdet af den? Besvarelsen af disse spørgsmål fører til en revision af billedet af Jesus og hans lære - og af de første mennesker, der fulgte ham i den ældste kristendoms historie.
Søren Giversen reagerede således ved den første læsning af sin oversættelse af Thomasevangeliet:
Det isnede i mig, der stod: dette er de hemmelige ord som den levende Jesus talte og som Didymus Judas Thomas skrev ned.
Den store sal i Beboerhuset er åben så længe
der er ledige pladser (max. 80 siddepladser), så kom gerne i god tid.
Se også gerne filmen på forhånd 😊
Link til Filmklubben i Christianshavns Beboerhus
Øvrige links:
De hemmelige ord – en film om Thomasevangeliet – Kontemplation
https://www.danmarkpaafilm.dk/film/de-hemmelige-ord
https://www.bibelselskabet.dk/webshop/thomasevangeliet