Eventyrlysten originalmusik inspireret af barndommens
legende nysgerrighed og voksenlivets hverdagsabsurditeter.
Marie von Undall sætter under artistnavnet Troldkælling lyd
til fri fantasi med hjælp af sit farverige orkester.
Praktisk består ensemblet af musikere med baggrund i både
jazz og folkemusik, og lyden, der opstår i dette møde, er en
hyldest til det hele, en hyldest til legen og en hyldest til
forskellighed. Smittet af verbale nys fra yndlingspoeter som
Søren Ulrik Thomsen, Tove Ditlevsen og Halfdan Rasmussen
løftes musikken af Maries egne tekster, som udgør det
bærende fundament i både komposition og dramaturgi.
Trompet: Axel Lidgren
Saxofon: Stina Huldén
Akkordeon: Anna Østerby
Kontrabas: Johannes Bäckström
Trommer: Arvid Josteus
Sang/Komposition: Marie von Undall