Tilbage til Alle begivenheder

Kreatime med Kat: Lav din egen væv på en ramme og væv et sejt væg ophæng!

Hej med jer! 

Velkommen til kreatime med Kat, hvor Kat vil formidle de håndværk, som hun synes er mega sjove.

Hver onsdag i marts vil der være fokus på et bestemt håndværk. Vi skal på de forskellige dage, væve på ramme, hækle seje forårs tasker, tegne et sjovt selvportræt, og skabe et kæmpe fælles værk til Beboerhuset. 

Denne gang er temaet: Lav din egen væv på en ramme og væv et sejt væg ophæng!
Medbring en ramme hjemmefra, og få den med hjem igen, med et flot vægophæng. Det kan være en gammel billedramme/blindramme, lige i den størrelse du ønsker. Måske A4 er en god start? Alle andre materialer er inkluderet.

Kat synes det er spændende at lære af vores forfædres traditionelle håndarbejde og lege med det i nutiden.

Det vigtigste for dette værksted er at have det sjovt og at prøve noget nyt. Derfor er alle meget velkomne, om man er et krea-geni eller ej!

Der er sørget for alle materialer og redskaber, så det eneste du skal gøre, er at tage en kammerat under armen og droppe ind! Det koster 50 kr. at deltage pr gang. Kom gerne i god tid. Det kræver ikke tilmelding.

Vi håber vi ses! Det bliver kanon hyggeligt. 

Knus

Katarina Jansson (Kat)

Om Katarina Jansson: Katarina er en ung billedkunstner, der brænder for at formidle kunst i øjenhøjde, hvor alle kan være med uanset erfaring eller ej. Kunst skal være sjovt, legende og et frirum for kreativitet og fantasi. Er du mere nysgerrig kan du finde hende på instagram: (a)kajjakunst.

Forrige
Forrige
3. marts

SLIM0 X ROCK CHOIR CANCELLED

Næste
Næste
5. marts

HEins guitarhjørne med Nina & alfred