Tilbage til Alle begivenheder

KÅRE Prerelease-koncert

Med sin insisterende rapvokal trækker KÅRE lytteren med sig ind i et melankolsk tunnelsyn. Musikken er som en Sun Lolly på en gråvejrsdag, en sammensmeltning af lyden af friske synths, sløve guitarriffs og stramme hiphop-trommer. Lydbilledet trækker referencer til moderne hiphop, UK-jazz og indie-pop, men med dansk, eksperimenterende rap i fronten. I sin live performance kombinerer KÅRE både rap og guitarspil, og skaber sammen med sit band en organisk og medrivende oplevelse for sit publikum.

 Siden oktober 2024 har KÅRE udgivet tre singles og spillet en række koncerter. Til denne pre-release koncert vil KÅRE sammen med sit band løfte sløret for sangene på hans kommende EP Efterslæb, der udgives 7/11/2025.

Forrige
Forrige
31. oktober

Shiver Less plade release - support Catcase // Nightmaries

Næste
Næste
5. november

IKI + ORCHESTRE TOUT PUISSANT MARCEL DUCHAMP