Tilbage til Alle begivenheder

Gladiators Stemmer II: Oplæsningsarrangement med Elevatorbiblioteket

Forlaget og Christianshavns Beboerhus inviterer til gratis oplæsningsarrangement d 14 april kl. 19-21 med "Gladiators Elevatorbibliotek".

Arrangementet indeholder oplæsning, kolde drikkevarer, rabatter og mulighed for spørgsmål og snak med forfatterne.

Elevatorbiblioteket er tiltænkt som kollektive udgivelser, hvor forfatternes værker udkommer i små ryk med 4-5 udgivelser af gangen - i et ønske om at skabe et større fællesskab omkring bøgerne og ikke mindst det at udgive en bog. Dette er andet udgivelseskuld og indeholder:
- Sider af Iben Holmegaard Aastrup
- Borge I dis af Lars Christian Feit Andersen
- Et hjerte i sorg er en vase af Freja Bøgh Lassen
- Iran af Emilie Haugaard

De udkommer 27. marts

Program:
19-19.10: velkomst
19.15: oplæsning 1
19.30: oplæsning 2
pause
20: oplæsning 3
20.15: samtale og spørgsmål
21: tak for i aften

Om GLADIATORS ELEVATORBIBLIOTEK
Gladiators Elevatorbibliotek er en ny bogserie, hvor vi vil give debutanter og etablerede forfattere mulighed for at udfolde sig og på forskellige måder udfordre de dominerende genrer; fortællingen og digtet, romanen eller digtsamlingen.
Det handler om med Elevatorbiblioteket at nå andre og nye steder hen, at give plads til det normbrydende, til bastarden og det skæve og give litteraturen tilbage til forfatteren og læseren. At give plads til legen, til at slå kolbøtter og kraftspring og flikflak og måske ikke lande på benene. Simpelthen for at indfange en verden, som synes at forandre sig næsten fra dag til dag.
I slutningen af 1890erne opfandt Johs V. Jensen en ny genre. Han kaldte den for ”myten”. Hans helt egen private genre.
Verden var af lave, Nietzsche havde erklæret Gud for død og dampmaskinen og elektriciteten havde givet tilværelsen en helt andet fart. – Der måtte noget andet til at beskrive den end romanen og novellen og digtet. – Jensen definerede selv sin myte som en mellemting mellem journalistik og lyrik. En hurtig form, et rids. Hvor journalistikken korresponderede med det horisontale og lyrikken med det vertikale. Og der i skæringspunktet, hvis vi ser et koordinatsystem med en x- og y-akse for os, opstår det andet. Noget hidtil ukendt. ”Myten”, som rummer andre muligheder, nye perspektiver på det at være menneske og leve i er verden i forandring...
Elevatorbiblioteket vil vi lave nogle lidt mindre bøger, bøger lige til at stikke i lommen eller ned i tasken og tage med i toget eller på stranden eller hjem til mormor eller hvor man ellers færdes. Bøger som ser lidt anderledes ud, lidt mere festlige, som i omslaget gør en dyd ud af det analoge.
Vi vil lave en litteratur som kan accelerere tanken, så det bliver muligt at tænke det, der ellers ikke er muligt at tænke og få sammenhæng i. Gennem det skønne, det, som er dybt og sandt og enkelt, at nå frem til det, der måske ellers ikke bliver talt om.
For samtalens skyld.
Velkommen ombord.

Forrige
Forrige
9. april

Vanessa Amara & Soli City

Næste
Næste
29. april

Mika Akim releasekoncert + Egil Kalman solo set