Søndag kl. 20.00 tager vi salen i brug, så man i ro og mag kan komme sig ovenpå Roskilde Festivalens vilde oplevelser, Jazz Festivalens første dage eller nyde feriens spirende ro. Vi vil sammen med de mangeårige samarbejdspartnere Cæcilie Trier (CTM) og Rune Kielsgaard (20_14) byde alle velkommen med beroligende lange forløb med musik spillet på cello, MPC samplinger og trommer. Forvent en knitrende, rolig, balsamerende og helende oplevelse.
CTM er en forkortelse for Cæcilie Trier Musik. Det er alias for den danske cellist, sanger og komponist Cæcilie Triers musikalske hovedprojekt. Siden Cæcilie Trier skabte sit eget soloprojekt Chimes & Bells i 2009 (signet til Bella Union), har hun været en dybt respekteret, prisvindende og efterspurgt musiker i Danmark. I årevis spillede hun cello i Choir of Young Believers, og som en del af den eksperimentelle vokalgruppe Valby Vokalgruppe (signet til Eget Værelse) udforsker Cæcilie Trier den menneskelige stemmes mange musikalske muligheder sammen med Anja Jacobsen, Sonja Labianca og Lil Lacy. Derudover spillede Trier, efter at have sluttet sig til bandet i 2014, med Marching Church (signet til Sacred Bones) og turnerede i Europa og USA efter udgivelsen af deres første album. Trier er en del af, hvad mange beskriver som Mayhem Scene i København – et samarbejdsrum i København, hvor folk som Synd & Skam, Iceage, Marching Church, Lower, Puce Mary, Communions og andre fik deres start, alle med unikke og forskellige musikalske udtryk. Da Cæcilie Trier lancerede CTM i 2012, satte hun sit soloprojekt Chimes & Bells på pause for at udforske andre sider af sit musikalske output.
Trommeslager, producer og personen bag platformen 20_14 Rune Kielsgaard, er en kunstner med base i København. Udover at præsentere et mangfoldigt og fremsynet program bestående af kontrastfyldte dobbeltkoncerter på bl.a Copenhagen Distillery og Ny Lille Klub, har 20_14 det seneste år udgivet tre fuldlængdes albums med formatet 20_14 assembly som samler et bredt udsnit af musikere fra indland og udland i et genrefrit felt.