Tango

Første gang, der blev danset tango, var i 1880’erne i fattigkvartererne langs Río de La Plata på grænsen mellem Argentina og Uruguay. Dansen bredte sig hurtigt til Europa, hvor tangoen holdt sit indtog i Paris, London og Berlin, men ikke til alles tilfredshed: Pave Benedict 15. klagede over den ”afskyelige, uanstændige, hedenske dans”, og den tyske Kejser Wilhelm forbød sine officerer at danse tango iført uniform.

I dag går tangoen sin sejrsgang i Europa, og tangotrinnene er optaget på UNESCOS liste over immateriel kulturarv.

I Christianshavns Beboerhus kan du lære den sensuelle dans, og manden bag tango-skolen Tango del Norte er en af hovedpersonerne bag tangoens succes herhjemme: Gunner Svendsen, der har undervist i tango siden 1991, og som

også arrangerer tangorejser m.m. Hans medlærer er Ann Berit Sourial, der har en baggrund som balletdanser og som har undervist og optrådt i mange forskellige lande.

Der danses tango i Christianshavns Beboerhus’ store sal hver tirsdag fra kl. 17.20 - 21.40, og alle kan være med:

kl. 17:20 – 18:40: Øvet / Avanceret. kl. 18:50 – 20:10: Begynder.
kl. 20:20 – 21:40: Let øvet.

Læs mere om priser m.m. på www.tangodelnorte.dk
Tilmelding: Skriv til gunner@tangodelnorte.dk eller ring til: 23611333.