Croquis

Du behøver absolut ikke at være hverken Picasso eller Van Gogh, og der er ingen grund til at være genert selv om der står eller ligger et nøgent menneske midt i rummet: Beboerhusets ugentlige croquis-tegning er for alle, og der kræves ikke andet end papir, tegnegrej og lyst til at være med. Tegnebrætter udleveres på stedet.

Der er croquis hver torsdag fra kl. 19.00 til kl. 21.00 i lokalet Transitten på Beboerhusets førstesal (indgang gennem beboerhusets café), og tilmelding er ikke nødvendig: Du kan bare møde op de torsdag aftener, hvor du har tid og lyst. Prisen for at deltage er 50 kr. pr. gang.

Det en gruppe af Beboerhusets frivillige, der står for croquistegneafterne. Holdet er uden underviser, men Beboerhuset sørger for at booke model. Deltagerne aftaler indbyrdes aftenens forløb. Og der er deltagere på alle niveauer, fra begyndere til meget erfarne tegnere.

Henvendelser ang. at stå model: croquis@beboerhus.dk
Meld dig ind i facebookgruppen her for mere info og opdateringer