
cirkeldans
Cirkeldans er en særlig danseform, hvor man som ordet antyder danser i fællesskab i en kreds, hvor formålet er, at man kommer i kontakt med sit eget indre og finder ro og glæde dér. Trinene er lagt fast, men hver enkelt deltager er fri til at danse med sit eget kropssprog.
Danseinstruktør Randi Michaëlis forklarer, at det for mange er lettere at danse, når trinene er givet, så man ikke også skal koncentrere sig om at opfinde trin og bevægelser som i fri dans. Og alle kan være med, uanset alder og dansefærdigheder.
Der danses til både ny og klassisk musik, og dansene er ældre og nyere folkedanse fra så forskellige lande og områder som Balkan, Armenien, Irland, Nord- og Sydamerika, Israel og Japan – for bare at nævne nogle af stederne.
Du kan få meget mere at vide om cirkeldans på cirkeldans.dk
Der danses cirkeldans i Christianshavns Beboerhus torsdage i lige uger fra kl. 18-20. Man kan bare møde op, deltagerbetalingen er 50 kr. pr. gang.
Kontakt:
Randi og Carsten Michaëlis Tlf. 51 36 74 54
E-mail: randi@carmic.dk
Læs mere om cirkeldans: http://www.cirkeldans.dk