Velkommen til Christianshavns Beboerhus!
Et kulturhus i hjertet af København, på det charmerende Christianshavn.
Caféen
I vores hyggelige café kan du slappe af og drikke en kop gratis urtethe, en økologisk øl eller en café latte. Måske lader du dig friste af et stykke lækkert hjemmelavet kage eller en af de lækre gryderetter og vegetariske supper. Samtidig kan du læse dagens avis, forskellige magasiner eller gå på internettet, mens du slænger dig i sofaen.
På væggene I caféen udstiller forskellige kunstnere en måned af gangen (læs om månedens kunstner her), og af og til holdes der koncerter indenfor forskellige genrer (indie rock, eksperimental, elektronisk, impro, folk, jazz, blues, country ……..).
Lej et lokale!
Hvis du spiller musik, synger, danser, laver teater og mangler et billigt sted at øve, er det muligt at booke et rum I caféen. Det er også muligt at booke et rum til møder eller kurser, og hvis du skal holde en fest.
Se hvordan rummene ser ud her, og se priserne her!
Se mere om afholdelse af kurser her og afholdelse af fest her.
Hvis du vil se om et rum er ledigt, prøv her.
Værksteder
Der findes adskillige værksteder i huset: serigrafi, keramik, sy-værksted og et musikrum Se mere her!
Spisehuset
Hver tirsdag og torsdag fra 18:00 til 19:30 laver vores kok lækker mad i spisehuset. Du kan booke en spisebillet ved at ringe til caféen på 32578818, tale med café-personalet eller booke på nettet. Men book i god tid, for det kan være svært at få en billet.
Her kan du læse mere om spisehuset, se månedens menu og booke din billet.
Husets historie
Christianshavns Beboerhus blev slumstormet i 1975 af beboere fra Christianshavn, fordi de ville have et kulturelt mødested. I 1976 gik Københavns kommune med til at købe huset, og der blev startet en beboerhusforening af husets brugere, der skulle være med til at drive huset. Se en tidslinie her!
Huset var fra starten drevet af frivillige, og i dag drives det af det lønnede personale, men med støtte fra de frivillige i huset. Det er styret af konsensus demokrati og autonomi, af brugere, personale og medlemmer af foreningen. Økonomien hviler i sig selv, men med støtte fra Københavns Kommune.
Beboerhuset er for alle. Vi prøver at holde priserne på et lavt niveau, så alle kan få råd til at bruge husets faciliteter, og vi ser det vigtige i at styrke græsrodånden, kulturen og musikken.
Du kan blive en del af Beboerhuset ved at blive medlem af foreningen eller frivillig.