Beboerhuset inviterer til Københavns hyggeligste midsommerfest, hvor temaet i år er drømme.
Drømmer du måske om en bedre verden – så kom og fejr Skt. Hans Aften med Christianshavns Beboerhus, hvor vi brænder alle vores drømme, for ikke at glemme dem.
Tag dine venner med – alle dem med drømme, de ikke vil glemme!
Det er På Elefantens Bastion og alle er velkomne.
Programmet lyder:
17.00: Åbning af pladsen og boder
17.30: Børnebål og snobrød
18.00: Spisning: Mad fra grill
19.00: Bands fra Musikloftet
20.30: Båltale ved Peter ‘Bluestime’ Petersen
20.45: Fællessang v. midsommervisen
21.00: Bålet tændes
21.30: Live musik: VS DOOM
22.30: DJ Berrin Bas
24.00: Tak for i år (pladsen lukker ned)
Aftenens musikalske hovednavn VS DOOM er en samling af komponister og musikere fra det københavnske jazzmiljø, som har skabt et bigband, du aldrig har hørt magen til før.
Bandet befinder sig et sted imellem Can og Fela Kuti, krautrock og 70’ernes afrobeat. I front har de M. Rexen, kendtfor at piske en stemning op med sine vilde dansetrin og guddommelige stemme. I bandet finder man en ustoppelig række prisvindende komponister såsom Mingus Von Ende, Peter Danstrup, Kristian Tangvik og den sagnomspundne guitarist Hr. Hårløv fra Tuhaf, også kendt som Anti-K fra den legendariske hiphop-gruppe Sort Stue.
Efter koncerten tager den karismatiske og energiske DJ Berrin Bas over og sætter med sin grænseløse flair for rytme ild i festen med musik fra sin hjemstavn og andre eksotiske steder.
Alt i alt en aften med god mad, masser af musik, fest og lækker stemning, hvor drømmene flyver frit.
Kl. 17
Fri entré