Reception og torsdagsbar hos Flexwerker

Venner, bekendte og flexwerker-typer!

Vi har noget at fejre, og derfor vil vi gerne se dig til reception og torsdagsbar.

Flexwerker har igennem det sidste halve år gennemgået en større, halvvild transformation. Vi er gået fra at være et aktivistisk foretagende til OGSÅ at være et værdidrevet kooperativ. Vi er med andre ord blevet til en medarbejderejet virksomhed – en slags hybrid mellem et klassisk konsulentbureau og et humanistisk, eksperimenterende foretagende.

Flexwerker er et kooperativ, fordi vi manglede et alternativ til løse ansættelser, gratis arbejde og usikkerheden ved at være soloselvstændig. Det alternativ prøver vi nu selv at være.

Vi arbejder stadig med emner som prekarisering, præstationskultur, kollektive løsninger, bæredygtige arbejdsliv og demokratisering af arbejdet både igennem forskellige samarbejder, men nu også gennem konsulentydelser, som man kan hyre os til.

Tag ikke fejl, det har været en snørklet vej at finde frem til, hvad Flexwerkers fremtid og forretningsidé er, og hvilken juridisk konstruktion vi skulle have. Vi har fået hjælp af jurister, forretningsudviklere og venner og bekendte. De endelige beslutninger og løsninger kan du læse på vores nye hjemmeside www.flexwerker.dk og i forkortelsen a.m.b.a, som kort og godt betyder andelsselskab med begrænset ansvar.

Vi vil gerne fejre, at vi er nået et lille stykke ad den vej, der hedder egen virksomhed. Derfor håber vi, at I vil komme til Vermouth, pindemadder og håndsprit på vores kontor på Christianshavn torsdag d. 17. september fra kl. 15 og høre mere om, hvad vi laver, hvad vi drømmer om, hvilke dilemmaer vi står i, som nyt kooperativ.

I kan også komme kl. 17, hvor vi rykker ned i Christianshavns Beboerhus’ cafe. Hvis vejret er til det, holder vi gadebar med DJ og øl.

Vi glæder os meget til at se jer.
Meld gerne om du kommer på Facebook eventet.

▴ ▴ ▴ Program ▴ ▴ ▴
Kl. 15: Åbent kontor og pindemadder
Kl. 16: Kollektiv velkomsttale
Kl. 17: DJ og øl i caféen i Christianshavn Beboerhus
Kl. 22: Farvel og tak

▴ ▴ ▴ HVOR ▴ ▴ ▴
Kl. 15-17: Kontorfællesskabet Underskoven. 2. sal i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, 1420 Kbh K. Indgang gennem baggården. Du skal nok finde vej, for vi sætter skilte op.
Kl. 17-22: Caféen i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, 1420 Kbh K.

▴ ▴ ▴ OM FLEXWERKER ▴ ▴ ▴
Flexwerker er et kooperativt bureau, der arbejder inddragende og eksplorativt for at fremme engagement og kollektive løsninger i arbejdslivet – og livet i det hele taget.
Vi eksperimenterer med workshopformater og arrangementer, hvor omdrejningspunktet er arbejdsliv og alternative organiseringsformer, og vi har bl.a. dokumenteret vores kollektive erkendelser i et trykt magasin. Læs mere på flexwerker.dk.

 

Bookmark the permalink.

Comments are closed.