Jesper Hedegaard Bossa 3

Den internationalt anerkendte pianist, komponist og kapelmester Jesper Hedegaard, som vandt prisen Troféu Caymmi Bahia i Salvador Brasilien, er tilbage i Danmark efter 3 år i Portugal.
Den danske pianist har arbejdet i Brasilien i over et årti. Blandt andre lande, hvor han har optrådt, er USA, Tyskland, Norge, Sverige, Portugal og selvfølgelig Danmark.
Jesper Hedegaard Bossa 3 præsenterer verdenskendte Bossa Novaer af Antonio Carlos Jobim, Carlos Lyra, Baden Powell og andre store brasilianske komponister.

Anmeldelser https://jesperhedegaard.dk/dk/anmeldelser/
”En stor mester og komponist – Jesper Hedegaard er bare så dybt forankret i sit stof at der burde stå brasilianer som nationalitet i hans pas” – Thorsten Rasmussen, formand for Hornbæk Jazzklub.

Line-up: Jesper Hedegaard – piano, Rômulo Duarte – bas, Jacob Melchior – trommer

Jesper Hedegaard (DK) piano – har specialiseret sig i Brasiliansk Musik siden 1976 og har boet og optrådt i Brasilien i 12 år. Her spillede han med en række af Brasiliens ypperste musikere som Celso de Almeida, Paulinho Trompete, Marcelo Martins, Rômulo Duarte og mange andre. I Danmark har Jesper gennem 12 år ledet New Brazilian Quartet og har blandt andet optrådt på Copenhagen Jazzhouse, Vega og Montmartre. I 2012 udgav han Cd’en Time to Change som fik ekstraordinær fin anmeldelse af Jens Lohmann i Jazz Special.

Rômulo Duarte (BRA) – er en af Brasiliens fremmeste bassister. Han har med sit suveræne spil været med helt i top sammen med mange af Brasiliens store mestre som for eksempel Gilberto Gil, Milton Nascimento, Caetano Veloso og Hamilton de Holanda. De sidste 3 år bosat i Danmark hvor han blandt andet har optrådt med Thomas Clausen og i Niels Lan Doky International Jazz Collective.

Jacob Melchior (DK) trommer – flyttede i 1994 til New York, hvor han har boet og optrådt i over 20 år. Jacob har turneret internationalt og optrådt på Montreal Jazz Festival, Londons Notting Hill Carnival, Copenhagen Jazz Festival, Bossa Nova i Italien og The Blue Note i Seoul, Korea. Altid interesseret i at spille samba, realiserede Jacob et af sine mål i løbet af de seks måneder 1990-91, da han boede i Brasilien for at opleve den ægte vare. I Danmark siden 2017 har han spillet med Thomas Clausen, Ben Besiakov, Jesper Løvdal, Bob Rockwell, Kjeld Lauritsen og Thomas Fonnesbæk.

Kl. 20
Entré 100 kr

Bookmark the permalink.

Comments are closed.