En instrumental mosaik af klangidealer fra avantgarde-jazz og støjrock. Genrerne er blevet fusioneret på EP’erne Mind Eats Body og Memories in a Shroud of Mist som udkom i 2020.
Besætningen er blevet udvidet og bandet består nu af fire saxofoner, guitar, el-bas og trommer. I det nye septet-format introduceres der former og strukturer fra den moderne klassiske musik.
Musikkens grundlæggende tema er selvforståelse, og alle de livsvilkår der gør, at man mister den. Det resulterende mørke og det blændende lys der opstår, når man har erkendt sit nederlag og er på vej videre. På vej videre mod at blive det menneske man gerne vil være, men som man lige nu kun kan se omridset af.
Humanoid Silhouette gør konkrete følelser abstrakte.
Line up:
Villads Bang Aalling – guitar
Johan Jep – altsaxofon
Sigvard Madsen – altsaxofon
Donatas Petreikis – tenorsaxofon
Mathias Harbeck – barytonsaxofon
Mikkel Schmidt – el-bas
Jesper Lørup – trommer
Kl. 19
Entré 60 kr