Beretning af Lone Jensen - Formand for bestyrelsen, Christianshavns Beboerhusforening.

1894: Dronningensgades friskole.

1949: Kofoeds Skole.

November 1974: Der går rygter om at Kofoeds skole skal rives ned, og give plads til et parkeringshus på grunden. Christianshavns Beboerforening (CB) bliver dannet, og sammen med Christianshavns Lokalråd skriver de et brev til kommunen hvor de protesterer imod at skolen skal rives ned. Der bliver foreslået, at man anvender bygningerne til beboerhus i stedet. 

Januar 1975: Der bliver udsendt pjecer til samtlige husstande på Christianshavn med en udførlig beskrivelse af planerne for en etablering af et beboerhus. Kofoeds skole flytter til Nyrnberggade.

Februar 1975: Offentligt møde i Kofoeds skoles bygninger. Over 400 mennesker møder op i salen.

Der bliver sat tre krav:

1) Et beboerhus nu.

2) Beboerhus som selvejende institution med kommunal støtte.

3) Et beboerhus for alle, styret af brugerne.

30 mennesker går aktivt ind i arbejdet for et beboerhus.

Marts 1975: Der bliver afleveret 800 underskrifter der støtter kravet om et beboerhus til overborgmester Urban.

Maj 1975: Kommunen afviser kravet om beboerhus. Afvisningen kommer fra overborgmesterens sekretariat.

November 1975: 200 christianshavnere besætter huset. De mødes i porten i Sofiegården. Amagerbladet bringer på forsiden, at huset skal besættes om aftenen. Huset bliver taget i brug øjeblikkeligt, da huset stod tomt.

Det bliver drevet frivilligt med simple midler, pengene ligger i en cigarkasse og der bliver lavet en aftale med Tuborg om salg af øl.

December 1975: Christianshavns Beboerforening har møde med kommunen hvor der bliver taget stilling til husets anvendelse.

Januar 1976: Kommunen køber huset af Kofoeds skole. Der er så mange brugere af huset, så kommunen ikke har noget valg. Samtlige lejeforeninger, skoler, børnehaver, ejerforeninger og erhvervsdrivende sender støtteerklæringer der bakker de tre krav op.

Februar 1976: Uofficielle forhandlinger mellem kommunen og CB.

Kommunen tilbyder at huset skal hvile i sig selv, baseret på frivillig arbejdskraft. Beboerhusets bestyrelse skal sammensættes med af repræsentanter fra foreninger, de politiske partier samt kommunen. Kommunen vil ikke give tilsagnet skriftligt.

Mange er trætte efter at holde huset besat, samtidig med de skal drive et beboerhus. Der er splittelse blandt græsrødderne, nogen vil have handling nu og her, andre giver op.

Marts 1976: Der oprettes en blokade foran huset. Kommunen vil istandsætte husets øverste etager til undervisnings. Aktivisterne udnytter situationen til at tvinge deres krav igennem.

Maj 1976: Huset bliver besat igen, omkring 200-300 mennesker møder op, men denne gang var der meget politi så aktivisterne giver op og trækker sig tilbage. De vil gerne undgå slåskamp med politiet. Blokaden bliver genoptaget men nedtrappes i løbet af maj måned pga. manglende resultater og træthed blandt aktivisterne.

Juni 1976: Lokalrådet bakker op om CBs krav om en beboerhusforening baseret på medlemskaber.

Kommunen går med til de to nederste etager bliver til beboerhus, der ansættes personale til den daglige ledelse, samt at bestyrelsen består af repræsentanter fra lokalrådet og kommunen.

Kommunen afviser kravet om at huset skal styres af brugerne. Der bliver indgået et kompromis hvor 4 medlemmer vælges af beboerhusforeningen, 3 fra lokale foreninger og ingen repræsentanter fra kommunen.

Marts 1977: Christianshavns Beboerhus åbner.

Huset fungerer godt i den efterfølgende periode med der mangler penge.

Fra 1978 blev der etableret spisehus/ folkekøkken. Det fungerede ved at man skrev sig på en liste til at være gæstekok. Idéen var at alle skulle kunne få et godt og billigt måltid mad.

1986: Der bliver afholdt en koncert hvor Kim Larsen spiller. Koncerten giver godt overskud som sikrer husets overlevelse.

Det var en støttekoncert så alle musikerne spillede gratis. Mange af musikerne brugte huset i forvejen.

Græsrodsbevægelser og sammenhold
En lille gruppe utilfredse christianshavnere etablerer Christianshavns Beboerforening (CB), som på sit første møde optager 200 medlemmer. Foreningen har til formål at kæmpe for boligforholdene på Christianshavn, således at de mennesker, der nu engang bor i området, kan få lov at blive boende. En af de helt store knaster er et planlagt byggeprojekt på Islands Plads, hvor planen er at opføre 420 ejerlejligheder med egen marina.

Den 16. juli 1974 kan Sundby Bladet berette, at beboerforeningens skarpe protester har afstedkommet, at der nu i stedet opføres et socialt boligbyggeri på grunden. CB bliver herefter samlingspunkt for borgere, som ønsker en større bevågenhed i forhold til saneringsplanerne. Foreningen åbner sin egen butik, hvor der gives gode råd til lejere, og et fællesskab vokser frem.

Dette nye fællesskab får lov at stå sin prøve, da det i efteråret 1974 kommer frem, at der er planer om at nedrive den gamle Kofoeds Skole og i stedet bygge et stort parkeringshus. CB indkalder til stormøde, og kampen for et beboerhus på Christianshavn tager sin begyndelse.

Beboerhuset blev en livsnerve for beboerne på Christianshavn. Der var dårlige boligforhold, lokummer i gården, lejlighederne havde ingen bad. Kort sagt var der tale om slum.

Heldigvis herskede der en god aktivisme på Christianshavn, og med total opbakning fra lokalbefolkningen blev der dannet et godt græsrodsmiljø. Beboerhuset er et græsrodshus, og et produkt af de spirende græsrodsbevægelser.

Et kulturhus skal bl.a. afspejle lokalmiljøet - det gør Beboerhuset i særdeleshed.

Den centrale del af storbyer andre steder i Europa var tomme, intet liv, der var ingen beboelse, det var kun et sted man arbejdede.

Man skabte med Beboerhuset et miljø i byen, et sammenhold, et hverdagsliv.

Det var et sted hvor man hørte til, og hvor man passer på hvad man havde. Det var med andre ord ens hjem. Derfor var der heller ikke så stor kriminalitet, da det var her man boede, det var ikke bare et upersonligt kontor.

ÅBNINGSTIDER:
MAN-ONS: 13-23
TORS-LØR: 13-24
SØNDAG: LUKKET

TLF: 32 57 88 18

TELEFONTIDER
:
13.30-18.00
19.30-21.00