k

 

 

 

 

 

Onsdag d. 28/9 kl. 20.00 Entré 50 kr

Anja Jacobsen + Bess -- 'Mooncore'

Anja Jacobsen trommeslager, sanger, komponist, avantgardemusiker. Hun er en del af kunstnerkollektivet Eget Værelse og kendt fra blandt andet Selvhenter, Frk. Jacobsen, (hedengangne) Kirsten Ketsjer og som hovedkomponist i Valby vokalgruppe. I soloregi står hun under navnet Frk. Jacobsen bag pladen ”Lobsters”, der kombinerer det eksperimentelle med et dansabelt og lettere tilgængeligt udtryk.

Anja har tidligere i 2016 ved en række solokoncerter opført ny musik, som er skabt ud fra en collage af Cicero, Yusef Lateef og Nasa og bl.a. hendes egne tekster baseret på drømme samt polyrytmer med ugangspunkt i Johannes Keplers ideer om sammenhængen mellem planeter og toner.
Bess Barkholt Andersen er sanger, sangskriver & komponist. Hun skaber også performances og filmkunst omkring hendes musikalske univers og har samarbejdet med filmskabere og professionelle dansere om udvikling af performances. I 2015 udgav BESS det filmiske og auditive værk ‘HA°ND’, som bestod af 5 sange ledsaget af en sammenspindende film + et bonustrack og derudover en hemmelig B-side med 12 musikalske fodnoter. Tidligere har hun samarbejdet med dansekompagniet ‘Panisk Organisk’, hvor hun bl.a. komponerede musikken og var performer i stykket ‘Pregnant with Possibilities’, som opførtes i Dansehallerne, efteråret 2011

Bess 3. album ”Mooncore” er netop udkommet. I den forbindelse spiller Bess fire koncertperformances i København . Det her er nr 2 og med sig har hun Bjørn Ømann

Facebook Event

 

Fredag d. 30/9 kl. 20.00 Entré: 70 kr

Skygger & Skønhed

Respekt for materialet, men ikke for fasttømrede konventioner. Det er grundideen i Skygger og Skønheds fortolkning af CV Jørgensens unikke rockpoesi. Uanset om det er de glemte perler, eller de mere kendte sange, så har de alle været en tur oppe på liften i musikværkstedet.

Facebook Event

 

Lørdag d. 1/10 kl. 13.00 - 18.00 Entré 50 kr

DM i freestyle rap - audition

Auditonen kommer til at foregå således:
Der er 28 friske rappere der har tilmeldt sig! De bliver sat op mod hiananden, 1 mod 1. Der kommer til at være en 45 sekunders runde med et emne, hvor modstanderen gerne må nævnes, og en anden runde hvor rapperne kører 4 og 4 bars på skift, som varer 90 sekunder. Man kommer ikke til at kunne vinde eller tabe. Når alle har haft en battle, går 4 direkte videre til DM finalen. Mellem 10-16 deltager (alt efter hvor højt niveauet er) bliver sat op mod hinanden igen, og efter battlesne bliver de sidste fire fundet. Vi har 8 seedet deltagere, der alle har været med i Fight Night før, men vi mangler at finde de sidste 8 til DM i Den Grå Hal d. 15/10, hvor der alt vil være 16 rappere!

Facebook Event

 

Lørdag d. 1/10 kl. 19.00 Entré 60 kr

Beta Battles #11

RSB headliner
Hazzi vs Hamlet (kompliment battle)

RSB qualifier
Fri-Tiden vs Manden med Leen

Beta Battles
Anticris von and & Fake Asiat vs Dennis Du Ved & Sofakongen

Vokalen vs Jannik v

Filibuster B vs Jonas Hvem

Rugby vs Andy Track

D-niz vs Mac

Facebook Event


Lørdag d. 8/10 kl. 20.00 Entré 80 kr (husk Forsalg)

Kasper Tranberg (solo) + Fuzzy & Lars Greve

Kasper Tranberg - solo
I gennem mere end to årtier har trompetisten Kasper Tranberg været en iørefaldende kunstner på den hjemlige og internationale musik scene. Hans ret så omfangsrige cv bevidner om en myreflittig og åbensindet tilgang til musikken, og det har bragt ham i adskillige bands og konstellationer hvor hans dybtfølte spil har vakt opsigt. Han har som bandleader turneret i Japan, hvor han har udgivet flere albums i eget navn. På det seneste har Tranberg bl.a. arbejdet med Marc Ducret Quintet, Tyshawn Sorey, Jesper Zeuthen, Jacob Anderskov, Adam Rudolph samt udgivet to album med Yusef Lateef. Kasper Tranberg vil spille en solokoncert på trompet, kornet og digte.

Fuzzy & Lars Greve - duo
Fuzzy er en pioner indenfor elektronisk musik i Danmark. Han har studeret musik med Per Nørgård, Stockhausen og Ligiti og derfra skabt landets første bånd- og elektroniske værker. Siden 70’erne har Fuzzy været landskendt for musik til DR tv-serier og for børne-tv sideløbende med en række spektakulære udgivelser og lydinstallationer. Træblæseren Lars Greve er en af de mest markante unge musikere, der har gjort sig internationalt bemærket for et alsidigt og virtuost udtryk. Det seneste halve år har han udgivet et kassettebånd med tre brasilianske impromusikere, lavet et videoværk med fotokunstneren Fryd Frydendahl, spillet 25 koncerter på Jazzfestivalen, haft premiere som komponist på danseforestilling og lavet et omfattende lydportræt af Aalborg med Aske Zidore. Koncerten vil være det første improvisationsmøde mellem de to musikere, hvor Fuzzy vil spille på et elektronisk setup og Lars Greve vil koble sine instrumenter op til Fuzzys gamle jupiter-synthesizer.

Line ups:
Kasper Tranberg - trompet, kornet og digte
Fuzzy - elektronik og klaver Lars Greve - klarinetter, saxofoner og elektronik

Facebook Event

 

Onsdag d. 12/10 kl. 20.00 Entré 60 kr

Ka Baird + Marisa Anderson

New york baserede Ka Baird er multiinstrumentalist og sanger. Hun er en af grundlæggerne og fortløbende udøvere af det langvarige avant psych projekt “Spires That In The Sunset Rise”. ‘STITSR’ har bidraget med en anderledes vinkel på ‘New Folk movement’ ved at inkorporere forskellige avantgarde og verdensmusic indflydelser i deres musik. Deres lyd er blevet sammenlignet med Raincoats, Meredith Monk, Comus og Harry Partch, og de har siden 2001 udgivet otte albums plus det løse. De seneste par år har Ka Baird bevæget sig i nye retninger og indgået nye konstellationer, ligesom hun har udviklet sit solo projekt, som for tiden omfatter bl.a. klaverimprovisation, elektroakustisk indblanding, udvidede vokalteknikker og hendes exceptionelle elektroniske manipulation af fløjte.

Marisa Andersons guitarspil er flydende, emotionelt, mesterligt og byder på kompositioner og improvisationer, der gentænker det amerikanske musiklandskab. Hendes dybt originale værker anvender elementer af minimalisme, elektronisk musik, drone og 20. århundredes klassisk musik til kompositioner baseret på blues, jazz, gospel og country musik.

Facebook Event

 

Torsdag d. 13/10 kl. 20.00 Fri Entré

Bo Evers - Ep release

Bo Evers er kendt som manden med den karakteristiske stemme og ikke mindst sine tekster. Han blev i første omgang kendt som en del af bandet Modspil, men gik i 2014 solo med sangen “Fred”, der blev et stort hit. Bo spiller sammen med The Gypsy Vendetta, men er nu tilbage solo og klar med en ny dobbelt-ep: “stiv” og “Blød”.

Lørdag d. 15/10 kl. 20.00 Entré 60 kr

Family Underground + Tom Carter

Mere info på vej

 

Fredag d. 21/10 kl. 20.00 Fri Entré

David Bowie hyldestkoncert

David Bowie forlod os, da 2016 lige var begyndt. Han gav ikke bare et sidste unikt værk ("Blackstar") til verden, men efterlod et kolossalt indtryk på musik historien. Sten Sejr (forsanger i DISAGREEMEN og WE KNOW NOTHING) vil gøre sit til at bevare en lille del af kamæleonens kæmpe katalog i erindringen, ved at tage større og mindre hits fra hele karrieren (5 årtier!) under respektfuld behandling, i en mindeværdig aften med stemme og tangenter

Facebook Event

 

Lørdag d. 22/10 kl. 20.00 Entré 30 kr

Sangbar Æ. Ø & Å

20.05 – 20.35 Dr.Rolf

21.00 – 21.30 Svend Seegert

21.50 - 22.20 Jeanette Michalik m. Band

- Samt åben scene ml. Hovednavnene

 

 

 

ÅBNINGSTIDER:
MAN-ONS: 13-23
TORS-LØR: 13-24
SØNDAG: LUKKET

TLF: 32 57 88 18

TELEFONTIDER
:
13.30-18.00
19.30-21.00